Altså hvor det STRENGT at skulle bage en banankage og så ikke engang må spise den! Synes du ikke det er urimeligt uretfærdigt? Nå men måske er det måske meget godt, for hvis familien havde haft en HEL banankage stående fristende og himmelsk duftende på stuebordet, så ville det gå HELT galt for vægtkurverne her i huset. I forvejen er vi dagligt udsat for rigeligt med kaloriefristelser, så indimellem må vi sige nej. Bare engang imellem. Måske var det meget godt, at kagen kun var en “nok se ikke røre?” Hvorfor må vi så ikke spise kagen? Manden skal have den med til beboerforeningens bankospil i byens forsamlingshus i morgen. Der bliver fuld hus. Ja da, jeg bager da gerne en kage! Jeg siger jo ofte glad og gerne JA til at bage. Elsker jo at have en bage-anledning og godt at vi “slipper” for at spise al kagen selv, bare engang imellem. (nej jeg mener det, men altså NOGET af kagen vil jeg jo gerne spise?). Jeg sprang på bageopgaven, men orienterede gemalen om, at betingelsen var at familien, og jer på bloggen, fik en syns-smagsprøve. Altså mangler der nu 1 stk. kage i bradepanden! Piece of cake! Det må manden altså forklare sig ud af til det bankospil. Det bliver da ikke så svært? Det nemmeste er jo bare at sige at han har prøvesmagt kagen selv, ikke? Rimeligt af bageren at stille betingelser, synes du ikke? Det blev en rigtigt lækker saftig banankage i bradepande. Der var rigeligt chokolade i, jeg fik brugt familiens 5 meget brune bananer og så var der ekstra “bid” i kagen, da jeg tilsatte lidt havregryn. En god idé! Det blev en kæmpestor kage i bradepande, og der er kage nok til mange (man opdager NÆSTEN slet ikke at nogen har prøvesmagt et stykke, vel? *uskyldigfløjten* Kagen er NEM og hurtig at bage og her kommer: Opskriften på banankage i bradepande – med chokolade og havregryn: Du skal bruge: 250 gram smeltet smør 450 gram sukker 5 æg 5-6 brune bananer 2 spsk. vaniljesukker 500 gram mel 2 tsk. natron ½ tsk. salt 50 gram havregryn 1½ dl. mælk eller tykmælk/kærnemælk 200 gram grofthakket chokolade Sådan laver du banankage med havregryn og chokolade: Tænd ovnen på 150 grader varmluft. Pisk æg, sukker og vanilje til en luftig æggesnaps. Brug elpisker eller køkkenmaskine. Tilsæt smeltet smør Bland mel med natron og tilsæt. Mos bananerne […]
↧